Det er med stor glæde, at vi inviterer dig til Barcelona for at opleve vores Ultra High Performance-dæk (UHP-dæk) på den ikoniske racerbane Parcmotor Castellolí.
Vores UHP‑dæk er dæk udviklet specifikt til højtydende biler med fokus på maksimal sikkerhed og ydeevne. Du kan derfor se frem til tre dage med hurtige biler og adrenalinfyldte testkørsler, krydret med gastronomiske oplevelser og inspirerende selskab.
Formålet med eventet er at give dig en hands-on oplevelse af dækkenes egenskaber, styrke din viden om vores produkter og skabe et solidt grundlag for at rådgive dine kunder med endnu større sikkerhed og troværdighed.
Oplevelsen
Tirsdag d. 29. september
Vi mødes i Terminal 3 ved trappen op til Burger King kl. 07.00 og flyver herefter direkte til Barcelona kl. 09.00. Ved ankomst bliver vi afhentet i bus og kørt til Hotel ME Sitges Terramar, hvor en dejlig frokost venter os.
Senere på dagen samles vi til en præsentation af vores UHP‑produkter med fokus på, hvordan øget variation i biler og kørestile samt elektrificering, nye regler og ændrede kundebehov stiller højere krav til dækudvikling – og hvordan vores UHP‑dæk lever op til disse krav.
Når dagens faglige del er afsluttet, nyder vi en fælles middag på hotellets rooftop‑restaurant, hvor der vil være god tid til at netværke.
Onsdag d. 30. september
Dagen begynder med morgenmad, hvorefter turen går til den ikoniske racerbane Parcmotor Castellolí, der ligger blot 45 minutters kørsel fra hotellet. Her får du mulighed for at udforske vores UHP-dæk i praksis og opleve deres ydeevne gennem et dynamisk og overbevisende køreprogram. Du får chancen for at mærke forskellene, teste grænserne og opleve teknologien bag produkterne.
Dagen afsluttes med en eksklusiv middag på det smukke vinslot Bodegas Torre del Veguer.
Torsdag d. 1. oktober
Efter morgenmaden bliver vi kørt til lufthavnen, hvor vi flyver tilbage til Danmark kl. 12.40 og ankommer kl. 15.35.
Rejseinformation
Mødetid og -sted
Tirsdag d. 29. september kl. 07:00 i Københavns Lufthavn, Terminal 3 ved trappen op til Burger King.
Hjemkomst
Torsdag d. 1. oktober kl. 15:35 i Københavns Lufthavn
Flyafgange
Tirsdag d. 29. september
Kl. 09:00-11:55 København-Barcelona (Norwegian / D83656)
Torsdag d. 1. oktober
Kl. 12:40-15:35 Barcelona-København (Norwegian / D83657)
Flybilletter
Dine flybilletter bliver sendt direkte til din e-mail nogle dage før afrejse. De sendes fra vores rejseselskab, American Express Global Business Travel, med emnelinjen: FINAL – ITINERARY INCL TICKETNO FOR …
Check-in & pas
Du skal selv sørge for check-in både på udrejsen og hjemrejsen. Vi anbefaler, at du foretager check-in til udrejsen hjemmefra via SAS' hjemmeside eller app. Husk at medbringe dit pas.
Tilladt baggage
Du må medbringe ét stk. håndbagage med en maksimal størrelse på 55 cm x 40 cm x 23 cm (længde x bredde x dybde) og en maksimal vægt på 8 kg. Derudover må du have en lille taske, bærbar computer eller lignende, som kan være under sædet foran dig.
ME Sitges Terramar****
Paseo Marítim 80, 08870 Sitges, Barcelona, Spanien